Top 5 over politikerord ingen kunne drømme om at bruge i en normal samtale

Politikerne gør sig virkelig umage. Altså VIRKELIG umage! ... med at falde i vælgernes smag. Hvor mange politikere må vi ikke trækkes med i alt fra Vild Med Dans til X-Factor. Og ude i virkeligheden - hvis man kan sige, der er sådan én uden for tv-skærmen - møder vi Løkke til cykelløb og Helle Thorning til fodbold.

Og Helle, Lars & co. gør det jo for vores skyld. For at være i øjenhøjde med os hverdagsdanskere og virke jordnære og almindelige. At fremstå fjern og elitær er enhver politikers mareridt og vil straks få alarmsystemet til at gå på DEFCON 1 på Christiansborgs gange (med de briller på bliver det i øvrigt klart, hvor udspekuleret og perfidt det er, når politikere og medier spidder Vestager med "Sådan er det jo" kommentaren).

”Hej skat, jeg har ikke købt ind desuagtet, at jeg sagde, jeg ville.” Lyder det sådan hjemme ved Morten Østergaard?

Vi skal kunne genkende os selv i vores folkevalgte, og politikerne gør sig store anstrengelser i disciplinen. Men der er bare noget jeg ikke forstår. Nemlig politikernes måde at tale på. Min gamle morfar på 95 ville få mindelser om sin barndom i 1920'erne, hvis han mødte en person, der talte som Morten Messerschmidt. Og DF-helten er ikke alene. En anden Morten, nemlig Østergaard, er også i topklasse hvad angår brug af museumsord og sætninger. Og misforstå mig ikke. Jeg har stor respekt for d'herrer. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at Østergaard kunne risikere at få min stemme. Men det er altså ikke den sproglige antik i ordene jeg falder for...

Nedenfor har jeg lavet en lille Top 5 over politikerord ingen under 80 bruger (altså ud over politikere). Har jeg glemt nogen? Har du en potentiel vinder eller en god bobler i tankerne, så skriv. Knæk og bræk!

5. Nuvel

4. Ingenlunde

3. Skyldigt (som i: taget skyldigt hensyn til)

2. Udestår (som i: den beslutning udestår)

Og til sidst vinderen, min klare favorit:

1. Desuagtet

Boblere: holde for, tage bestik, anspring...

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk

Krasnik vs. Gilbert

Efter at have læst SÅ meget om Krasniks interview med Gilbert, valgte jeg her til aften at få syn for sagen selv. Og det blev ikke helt som forventet.

Det jeg havde hørt var - ud over kritikken af Krasnik - at Gilbert var mere eller mindre positiv overfor Hamas og 9/11. Sådanne sympatier er IKKE noget, der giver point i min bog. Så for at være helt ærlig, så var jeg ikke sååååå positiv overfor ham dér nordmanden på forhånd. 

Til interviewet... Krasnik kritiserer som jeg ser det tre ting 1) At Gilbert siger israelerne slår civile ihjel med vilje. 2) At Gilbert forsvarer 9/11 3) At Gilbert ikke vil kalde Hamas for en terrororganisation og i øvrigt indrømme, at Hamas har haft hovedkvarter under det hospital, hvor Gilbert arbejder.

Krasnik lægger godt ud. Gilberts påstande omkring, at Israel slår civile ihjel med vilje, kan Gilbert ikke underbygge. Dog undrer det mig lidt, at Krasnik - eller Gilbert - ikke selv lukker debatten ned tidligere, for jeg synes egentlig, at konklusionen ligger lige for. Israelerne dræber ikke civile med vilje, men bruger så upræcise våben, at civile tab er uundgåelige. Denne pointe er Krasnik også kommet frem til i et interview med en tidligere israelsk officer (som han i øvrigt gik ret hårdt til!).

Ifht. det andet punkt, så afviser Gilbert dette og påpeger, at han har dementeret påstandene omkring 9/11 adskillige gange. Ifht. den nuværende situation mener jeg simpelthen debatten bør slutte der. Der er jo ikke mere at diskutere! Og hvis Gilbert har ret i, at han har dementeret 9/11 citatet flere gange, så er det en alvorligt bommert fra Krasniks side. Det er IMO ikke godt nok af en dygtig journalist som Krasnik. 

At Gilbert ikke vil kalde Hamas en terrororganisation, tænker jeg først og fremmest er skidt, for det ER Hamas helt klart i min optik. Her kan Krasnik vælge at gå efter struben på Gilbert - og det gør han! Jeg er bare i tvivl om hvor meget værdi, det bringer til debatten. Gilbert har stået med adskillige sårede palæstinensiske børn foran sig på hospitalet i Gaza. Det bør ikke være en gigantisk overraskelse for Krasnik, at Gilbert er farvet. Gør det så, at Hamas ikke er en terrororganisation? Nej! No way! Men det gør - som jeg ser det - at Krasnik burde have set, at Gilbert, der har stået med den ene parts ofre i hobetal på operationsbordet, ikke kan bruges som objektivt, analyserende vidne i denne konflikt. Og det virker på mig som om, at det er dét Krasnik vil ha' fra Gilbert. Og den vare kan Gilbert - uanset hvad man ellers måtte mene om Gilberts holdninger - ikke levere.

Krasnik er en god journalist. Og jeg har set nok kritiske interview med israelere fra hans side til, at jeg ikke mener, han lader det faktum, at han er jøde påvirke interviewene. Men hvis jeg må bruge en metafor fra sportens verden, så ramte Krasnik ikke dagen i interviewet med Gilbert. En offday? Det synes jeg ikke. Men det kunne have været bedre...

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk

Tak for godt arbejde! Du må slippe for kunderne!

Da jeg købte min lejlighed, var jeg til møde i banken. Af grunde jeg ikke forstår, var jeg endt i Danske Banks Eksklusiv kundesegment, og så bliver man inviteret ned i banken. Ikke noget online rådgivning her. Og der manglede ikke noget. Kaffe (tynd, men ok). Kage. 2 rådgivere. Jeg har ikke oplevet lignende opmærksomhed, siden jeg klippede mig skaldet i ’98 (det var før det blev moderne - min eneste first-mover handling nogensinde).

Når man sådan skal til fint møde i banken, foregår det inde bagved. Jeg går fra kassen forbi alle de ansattes borde. Allerbagest i lokalet sidder vi og snakker prioritetslån. Her er dejlig stille og der er intet, der forstyrrer os. Der er kun ét andet menneske herinde - ca. 30 meter fra kundeskranken, beskyttet af 5-6 rækker borde. Han sidder på sit kontor, og han er chef for filialen. Helt herinde – langt væk fra kunderne – placerer vi personen med mest magt. Længst muligt væk fra dem det hele drejer sig om.

”Vi skaber imponerende resultater ved at sætte kunden først” (TDC)

Hvis det bare var i min bank, var det ligegyldigt. Men det er sådan i langt de fleste virksomheder. Og det er meget mere omfattende en chefens fysiske placering. Vi belønner medarbejdere med kundefrihed. Det er sku ikke kun min banks filialchef, der sidder langt fra kunderne. Gå ind på et hvilket som helst hospital og spørg efter oversygeplejersken. Du kan nemlig lige så godt spørge, for hun er ikke ude blandt patienterne. Hun er inde på et kontor, hvor hun nok sidder og laver vagtplaner – eller endnu bedre – strategiplaner for 2016-18. Jo bedre du performer i dansk erhvervsliv, jo mindre kommer du til at have med kunderne at gøre.

"Den eneste måde, vi kan skabe værdi til vores aktionærer på, er ved at sætte vores kunder i fokus. Den vigtigste stakeholder er kunden" (Danske Bank)

Enhver… og jeg mener ENHVER… skåltale, enhver konsulent eller management guru, enhver succesfuld forretningsmand taler om kundefokus. Det er tidens buzzword. Og jeg spørger: HVORFOR FOKUSERER I SÅ IKKE PÅ KUNDEN?

• Hvorfor sidder filialdirektøren ikke tæt på kunderne, så han kan fornemme, hvad de synes er godt/skidt?
• Hvorfor arbejder oversygeplejersken ikke – bare 1 dag om ugen – ude i plejen?
• Hvorfor er kundecentermedarbejderne altid nederst i hierarkiet på en arbejdsplads? Det er jo dem, der er tættest på kunderne!
• Hvordan kan man som leder i alle afskygninger tro, at de bedste beslutninger træffes ved at holde sig på maksimal afstand af dem, det hele drejer sig om?
• ...
• Hvorfor belønner vi gode medarbejdere med frihed fra kunderne?

For det er det, vi gør. Mens vi siger, vi har kunden i centrum.

Følg Thomas Rex på Twitter: https://twitter.com/thomasrexdk

Kundefokus gone wild i Falling Down

Kære præster, I behøver ikke rappe, men…

Når jeg er på besøg i Guds hus keder jeg mig. Og hvis det bare var fordi, jeg syntes den danske folkekirke var en stor narrehat, en samling galninge, der tror på mærkelige magiske væsener som Helligånden og ham den gamle med det hvide skæg… ja, så ville det jo egentlig være fint.

Men sådan har jeg det ikke. På marketing sprog ville man sige, at ”jeg er i målgruppen”. I hvert fald deler jeg i vidt omfang værdigrundlag med den ikke-missionske del af folkekirken. Altså sådan… næstekærlighed, åndelighed, tilgivelse… den dur. Men jeg keder mig altså… bravt… når jeg lægger øre til præsterne. Og det er ikke fordi, jeg synes, det er uinteressant – det tror jeg i hvert fald ikke. For sandheden er, at jeg faktisk ikke helt ved det. For mit problem er, at jeg simpelthen ikke forstår hvad præsterne siger.

Når præsterne prædiker, er det noget med ”og ordet var ordet… som var Gud”. Ja, jeg overdriver lidt, men altså… jeg har en kandidatgrad fra universitetet og jeg anser generelt mig selv for at være ok begavet. Alligevel får jeg associationer til Habermas søndag formiddag i kirken. Og det er for mit vedkommende ikke et godt tegn ifht. forståelse.

Man skal tilsyneladende have en grad i filosofi for at kunne finde mening i præsternes tale. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det. Og det er dér, jeg tænker: Vil den danske folkekirke være noget for os almindelige også? Kunne man forestille sig, at præsterne kom ud af de teologiske og filosofiske skyer og kom os almindelige mennesker i møde? Bevares, I behøver ikke at rappe det glade budskab. Hvis I bare kan være lidt mere konkrete og tale i et sprog almindelige mennesker kan forstå, så er det fint.

Og nu tænker du måske, at jeg bare brokker mig lige som alle de andre på de sociale medier. Og det gør jeg også. Men hvis du mener jeg tager fejl, så er jeg klar til at give det et skud. Kom med nogle bud på præster i Københavnsområdet, som har noget på hjertet, og som taler så det kan forstås. Skriv til mig her eller på twitter (https://twitter.com/thomasrexdk), så tager jeg ud og hører en gudstjeneste med vedkommende.

PS: jeg kan ikke li' rap, så I må virkelig love mig ikke at rappe i kirken