1. januar tiltræder de nye kommunalbestyrelser og regionsråd,
vi valgte ind i november. Kommunalvalg er en finurlig størrelse. For samtidig
med at de er udtryk for essensen af demokratiet, viser de samtidig politik og
demokrati, når det er allerværst. De kommunale konstitueringer er højtid for
ufine tricks, personligt motiverede partiskifter og for brudte aftaler.
Det kunne derfor være nærliggende at vende luppen mod de nye politikerne, mod de nye byrødder, her ved årets udgang. Det gør jeg ikke. Lad os prøve at kigge i spejlet. Lad os tage en vælger-selfie og se nærmere på vælgerens 7 dødssynder, som du – ja DIG – skal undgå i 2014.
 |
| Vælger-selfie |
1. At tro politikerne har dårlige hensigter
Politikerne vil bare rage til sig, ikke sandt? Tænker kun på sig selv, du ved… Problemet er bare, at de er så dårlige til det. For ikke nok med at nærmest alle politikere har været aktive i politik i en årrække uden at få en krone for det. Når de så endelig bliver valgt til en kommunalbestyrelse får de under 100.000 kr. om året for ulejligheden. Det er sku dårlig business. En HK’er ville løbe skrigende bort.
Men politikerne vil jo bare genvælges, ikk’? Ha’ endnu en tjans i magtens maskinrum? Der er nok noget om snakken nogen steder. Men beskyld venligst ikke den siddende regering for vælgertække. Der er vi enige ikk’? J
Helt ærligt. Mon ikke politikere fra O til Ø vil verdens mindst korrupte land det bedste (ja, det er Danmark)? Det tror jeg.
2. At forveksle idioti og uenighed
Hvor mange gange er politikere ikke blevet kaldt ”idioter” eller ”uduelige”. Spørg lige dig selv om politikerne virkelig er idioter eller de bare er uenige med dig. Det er ikke det samme. At bruge betegnelsen ”idiot” forpligter. Jeg er ikke selv helt afklaret om Cuba-samrådet kvalificerer til den betegnelse, men vi skal op i de luftlag.
3. At mangle proportioner
Vi flipper over, at hjemmeboende bliver skåret i SU, at Uffe Elbæks ministerium holdt 6 arrangementer på AFUK og over en kommentar om sko fra Lars Løkke. Spørgsmålet er om projektøren peger det rigtige sted hen? Ikke efter min mening. Omvendt kunne salget af DONG godt trænge til lidt ekstra spotlight fra vælgerne: Fik Goldman Sachs for gode betingelser eller ej?
4. At føle sig krænket – over selv det mindste
Danmarks nye nationalsport. Man skulle tro vi var en nation af psykisk uligevægtige, der konstant var på nippet til at bryde sammen. Kom nu, Danmark! Kom nu, IT-folk. Så slemt var det Trine Bramsen sagde altså heller ikke. Kom nu, lærere. Vi anerkender, at I har et af de vigtigste job i landet. Men derfor kan vi godt diskutere, om I har de rigtige arbejdsvilkår. Også uden at I føler jer krænkede.
5. At overdrive og dæmonisere
Overdrivelse fremmer IKKE forståelsen. Det dæmoniserer modparten og ødelægger den demokratiske samtale (og som Monique Zetterström så smukt sagde, så er det samtalen, der fremmer forståelsen).
Nej, det er IKKE en ”massakre på velfærdsstaten”, hvis
prioriteringer betyder, at nogen får mindre i 2014. Og politikerne hader IKKE erhvervslivet,
fordi der laves grønne afgifter. Og det er IKKE et overgreb mod
ytringsfriheden, at du ikke må kalde andre mennesker, lige hvad der passer dig.
6. At holde politikerne ansvarlige for alt
Selv om politikerne sikkert gerne ville, så er det et faktum, at de ikke styrer alt. Rent faktisk består det meste af deres arbejde i at flytte rundt på budgetter. Så når du leder efter en syndebuk for alt det, du synes er forkert i samfundet, så kig ikke kun mod byrådssalen eller 1240 K. Der følger ikke en magisk tryllestav, der kan styre alt og alle, med mandatet.
PS: Det betyder ikke, du skal bebrejde embedsmændene. De har været i skudlinjen på det seneste og… bevares… de har magt. Men selv deres magt har grænser.
7. At være lad, når du har en ”sag”
Hvis du har en ”sag”, der kan klare de første 6 dødssynder, så er du forpligtet til at råbe op og handle. Brok i sofaen er ikke nok. Gør noget! Ladhed er den syvende vælgerdødssynd (og i øvrigt importeret direkte fra Thomas Aquinas). For selvfølgelig skal du råbe op - demokratiet lever ikke uden folkets og pressens vågne øjne.
Godt Nytår! (ikke mindst til de nye politikere)
